Radiorum 2012

Radiorum 2012

søndag den 2. marts 2014

Sådan startede min radiointeresse




I 1968 var det første gang jeg fik kendskab til 11 meter båndet, kun 6 år gammel. Det var vores vicevært i ejendommen, hvor jeg boede, som kom hjem med en håndstation. Jeg fik lov til at holde den og hørte ham snakke med nogen på den. Det synes jeg var noget af det mest fantastiske og jeg var solgt på stedet. Jeg lovede mig selv, at når jeg blev ældre så skulle jeg også have sådan én. Men en flytning og 2 år skulle der til, før jeg fik min første håndstation. Det var én med kun 1 kanal ( krystal ) og 100 mW. Nogle af mine kammerater fik også håndstationer og vi hygge os med at snakke i dem. Vi ville have et call og jeg startede nummerklubben Tango.


Rækkevidden var ikke så lang på de håndstationer, så jeg ville noget, som kunne nå længere. Jeg købte nogle krystaller ( kanal 1 og kanal 6 ) og selv havde jeg kanal 4. Jeg var så nødt til at tage låget af radioen, for at skifte krystallerne. Jeg fik den ide, at jeg kunne pille antennen af og jeg fik bikset et stativ sammen, som antennen kunne sidde fast på, så at den hang ud over altanen. Jeg fik monteret et 50 Ohms kabel i enden af antennen og vha krokodillenæb, ekstra kabel, skruer og div. opstillinger fandt jeg ud af, at jeg pludselig kunne række hele Odense og lidt længere. Jeg var også så heldig at bo på 4 sal. Det var dyrt i batterier, så jeg anskaffede mig et brugt bilbatteri. Denne opstilling holdt et års tid. Det havde sin charme at skifte krystaller hele tiden når man skulle snakke med nogen. Først kalde nogen op på kanal 4, så se om en af de 2 kanaler jeg havde var ledige, tilbage på kanal 4 og aftale kanal, for til sidst at havne på aftalte kanal, og så kunne vi snakke. I løbet af året eksperimenterede jeg med at lave antenner af gardinstænger, nogle gange med godt resultat. Til andre tider knap så godt. Jeg nåede at brænde 2 håndstationer af, da jeg ikke vidste noget om swr.


Min første 23 kanals walkie var en jeg købte af min kammerats far. Det var en Commander HA 23 og der fulgte en hjemmelavet bordmike med, som var en kuglehøjttaler. Så det var sejt. Jeg fik også købt en mobilantenne og et swrmeter, så jeg ikke ødelagde stationen. Senere fik jeg mulighed for at få fat i en tysk walkie 5 W og 12 kanaler, så jeg kunne række lidt længere, men swr’en drillede mig meget. Jeg tror ikke at antennen ( DV 27 ) kunne lide de 5 W. Herefter fik jeg søgt om tilladelse til at sætte en antenne på taget af den 7 etagers ejendom, jeg boede i. Ansøgningen blev godkendt og jeg fik en GPA 27½ bølge og 30 meter RG 213 kabel sat op. Nu kunne jeg række hele fyn og godt omkring i resten af landet. Min   5 W station blev solgt og jeg købte en Supermaster 8010 med 10 W 80 kanaler, nu skulle der køres DX.




Igennem årene har jeg fået afprøvet mange stationer ( f.eks. Multimode 2, President Jackson og Lincoln ) og meget andet forskelligt grej. Det er også blevet til adskillige QSLkort.   Da jeg senere flyttede i hus fik jeg gittermast, rotor, 4 elementet Big gun 2, Superscanner og 3 elementet Beam.    
Årene er gået og jeg har fået taget mig en licens, da der ikke sker så meget på 11 meter båndet mere. Derfor er det mest amatørradio jeg nyder Hf, Vhf og Uhf , men også tid til lidt snak på 11 meteren.




80'erne

                                                                         
   80'erne


80'erne


80'erne

2012

2012

Radiorummet 2012



Radiorummet  2015

 2015


2015